Aspargessuppe

Der er mange slags aspargessuppe, men denne hjemmelavede suppe lavet på grønne asparges er både frisk, cremet og velsmagende. Aspargessuppe er ret nem at lave, så den kan også laves en ganske almindelig hverdagsaften. Den flotte grønne farve og dejlige smag gør den også ganske velegnet til gæstemad. Der hører godt brød til, og jeg har haft stor succes med det lækre fougasse brød med fyld af citronskal, dild og purløg.

Aspargessuppe

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 500 g grønne asparges
  • 1 lille skalotteløg
  • Smør til stegning
  • 2 mellemstore kartofler
  • 2 ½ dl grøntsagsbouillon
  • 5 dl grøntsagsbouillon
  • 2 æggeblommer
  • 1 tsk citronsaft
  • 2 ½ dl fløde
  • 1 tsk groft salt
  • Hvid peber

Sådan gør du

  • Knæk den træede del af aspargesen og skær dem i mindre stykker, men efterlad hovederne hele og læg dem til side.
  • Hak løget og svits løg og asparges et par minutter i smør uden at det tager farve. Tilsæt 2 ½ dl bouillon og skrællede, fintsnittede kartofler og lad det simre i 10 minutter indtil aspargessnitterne og kartoflerne er møre.
  • Blend suppen og tilsæt resten af bouillonen.
  • Tilsæt aspargeshovederne og lade dem koge med i 2-3 min.
  • Rør fløden sammen med æggeblommerne og citronsaften. Rør det i suppen og varm op til kogepunktet. Suppen må ikke koge.
  • Smag til med salt og peber og server med godt brød.

Noter

Tip 1. Jævn evt. med majsstivelse, hvis der ønskes en tykkere konsistens. Kartoflerne burde dog give konsistens til suppen, så der ikke er behov for jævning.
Tip 2. Skal suppen serveres som gæstemad, bruger jeg 1/2 liter bouillon og 1/2 liter fløde. Alt smager bedre med fløde - men den går desværre ikke til hverdag.

 

Hvis du laver denne opskrift, så fortæl mig om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og tag mig på Instagram med #6pm_dk

asparges

Har du spørgsmål eller en kommentar? Så vil jeg blive glad for at høre fra dig.