Baconbomb med asparges med bacon

Bacon Bomb – med bacon

International Bacon Dag. Hvorfor ikke. Hver dag. Bacon Bomb. Med ekstra bacon.

Vi var til grillarrangement hos nogle af vore rigtig gode venner, og Matt, som er fra Ohio, serverede den mest perfekte bacon middag – ever! Der var en super lækker Bacon Bomb, som udover baconsvøb også var fyldt med baconstykker i kødet. Tilbehøret var naturligvis grillede asparges med bacon og baconsmør til kartoflerne. Serveret på en solskinsdag i haven – så bliver det ikke meget bedre. Det skulle da lige være de små lækre cocktailpølser i svøb, som blev serveret ved siden af.

Bacon Bomb eller Bacon Explosion, som den også kaldes, passer lige til International Bacon Day, som er “a special holiday for all people, who love bacon and dishes with it. Annually celebrated on the Saturday before Labor Day, this is one of the most popular unofficial holidays in the USA“.

Det kræver en sikker hånd at pakke baconen symmetrisk og smagfuldt, og man kan se her, hvordan bacon pakkes til et lag, der kan foldes om kødet.

Kødet kan krydres på alverdens måder og der kan tilføjes hakkede løg og peberfrugt til kødet, men denne opskrift er simpel og right on!
Både BBQ sauce og BBQ krydderiet kan man naturligvis selv blande, men skal det gå hurtigt – det er jo grillmad og der skal også være tid til et par øl under madlavningen – så er Sweet Baby Ray’s BBQ sauce og en købt BBQ krydderiblanding ganske anvendelig.

 

Bacon Bomb med Bacon Asparges og Bacon Smør - i svøb

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 7 pk bacon (gode tykke skiver)
  • 800 g hakket oksekød
  • 2 dl Barbecue sauce (f.eks. Sweet Baby Ray's)
  • 3 spsk Barbecue krydderi*

Asparges

  • 1 pk grønne asparges (eller hvide asparges eller forårsløg)
  • 1 pk bacon

Bacon smør

  • 200 g smør
  • 1 pk bacon

Tilbehør

  • 6-8 bagekartofler*

Sådan gør du

  • Bag bagekartofler* 
  • Steg 3 pakker sprødt og knæk det i små stykker (den ene pakke er til smørret). Bland det i kødfarsen sammen med 1 dl BBQ sauce.
  • Bacon smør: 
    Lad smørret få stuetemperatur uden at blive for blødt. Tag ca. 100 g sprødt bacon fra og hak det fint med en kniv. Bland bacon i det bløde smør og læg det på et stykke bagepapir. Rul det til en smørrulle og lad det blive koldt i køleskabet (eller i fryseren, hvis det skal gå hurtigt).
  • Flet den resterende bacon på et stykke bagepapir, som vist her.
  • Krydr den flettede bacon-måtte med BBQ krydderiet og rul kødfarsen til en pølse, så den passer med bacon-måtten. Rul baconen rundt om kødfarsen.
  • Smør rigeligt BBQ sauce på og grill i ca 30 minutter til farsen er gennemstegt.
  • Skyl asparges og knæk den nederste træede del af. Rul bacon rundt om 2 asparges af gangen. Grilles i ca 5 minutter, så både asparges og bacon er sprødt. 
  • Serveres med 

Noter

*Perfekte bagekartofler (tip fra Samvirke):
  • Vask og tør kartoflerne
  • Skær et kryds halvt ned i hver kartoffel
  • Gnid lidt olie på kartoflerne og drys en smule salt over.
  • Pak ikke ind i sølvpapir
  • Bag midt i ovnen ved 200°C i 1 til 1½ time.
  • Kartoflerne er færdige, når de åbner sig i krydset.
*Hjemmelavet BBQ krydderi:
  • ½ dl brun farin
  • 1 spsk groft havsalt
  • 1 spsk røget paprika (f.eks. La Chinata)
  • ½ tsk tørret chili (f.eks. chipotle)
  • 1 tsk rosmarin
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk friskkværnet peber
  • ½ tsk sennepspulver
  • ½ tsk timian
  • ¼ tsk allehånde

 

Hvis du laver denne opskrift, så fortæl mig om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og tag mig på Instagram med #6pm_dk

Den originale opskrift på Bacon Explosion findes på BBQ Addicts.

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Har du spørgsmål eller en kommentar? Så vil jeg blive glad for at høre fra dig.