Saltede og krydrede mandler

Saltede & krydrede mandler

Gode saltede og krydrede mandler. Sådan starter en afhængighed. Det er nærmest det rene slik, og de passer helt perfekt som en snack til gæsterne eller som tilbehør til ostebordet. Og så er det nemt.

Jeg lavede mine mandler med røget paprika, men de kan sagtens laves med salt alene. Selvom 1½ spsk paprika lyder af meget, giver det blot en god undertone, som passer virkelig godt til den salte smag. I stedet for røget paprika kan man også bruge andre krydderier som Garam Masala, almindelige paprika eller lakrids.

Inspireret af BBC foods brugte jeg også en lille smule smør, som ikke gør dem fedtede overhovedet, men bare giver en lækker coating.

  

  

 

Saltede & krydrede mandler
Forb. tid
20 min
Tilb. tid
20 min
Samlet tid
40 min
 
Ingredienser
  • 2 dl vand
  • 3 spsk groft salt
  • 200 g mandler
  • 1 ½ spsk paprika
  • 1 spsk smør
Sådan gør du
  1. Kog vand med salt, til det er opløst. Tilsæt mandlerne og lad det koge op igen. Tilsæt paprika og tag gryden af varmen.

  2. Lad mandlerne ligge i gryden under låg i 15 minutter. Rør en gang i mellem.

  3. Lad mandlerne dryppe af i en si og fordel dem sammen med smør på en bageplade med bagepapir.

  4. Rist mandlerne ved 150°C i 20 minutter. Rør et par gange, så smørret fordeles på alle mandler.

  5. Mandlerne køler af på køkkenrulle og hældes på et glas. De kan (i princippet) holde sig i en uges tid.

 

Hvis du laver denne opskrift, så fortæl mig om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og tag mig på Instagram med #6pm_dk

GemGem

GemGem

Har du spørgsmål eller en kommentar? Skriv her.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.