Kylling i karry med ris og peberfrugt

Kylling i rød karry

Skal det være hurtigt, nemt og krydret, så er denne røde karryret med kylling helt perfekt. Med kun 10 ingredienser er den klar på den tid, det tager at koge risen. Jeg elsker stærkt mad, og med den røde karrypasta er det dejligt nemt at komme lidt styrke i maden. Det sker, at der kommer lidt mere i end resten af familien kan klare, men så kan 1 spsk creme fraiche redde aftensmaden alligevel.

Variationer

Dette er nok en af de mest alsidige retter, jeg kender. Når grundingredienserne hvidløg, ingefær, karrypasta og kokosmælk er på plads, så er der næsten ingen grænser for, hvad man kan komme i denne ret.

Jeg har brugt rød peber og spinat for at give fyld og smag, men på en tur gennem grøntsagsafdelingen kan man vælge, hvad man bedst kan lide: porrer, gulerødder, lime, forårsløg, citrongræs (2 stilke), grønne bønner, babymajs, cashewnødder, peanuts, ananas, champignon, hvidkål, blomkål, broccoli, aubergine, bambusskud.

Som smagsforstærker kan man bruge f.eks. soya (1 spsk) eller fiskesauce (2 spsk) samt sirup (1 spsk), rørsukker (1 spsk) eller kokossukker, hvis den skal være lidt sødere.

Halvdelen af kokosmælken kan også erstattes af madlavningsfløde eller hønsebouillon.

Det er bestemt ikke sidste gang, vi skal have denne ret. Og når jeg nu har prøvet denne udgave med rød peberfrugt og spinat er jeg sikker på, at næste står på forårsløg, broccoli og lidt peanuts.

Kylling i rød karry med frisk spinat

Det tager kun et et minuts tid, så fylder spinaten ingenting. Men den tilføjer farve, smag og fylde.

Kylling i rød karry med frisk spinat

 

Kylling i rød karry
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
20 min
Samlet tid
30 min
 
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 500 g kyllingefilet
  • salt og friskkværnet peber
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 50 g ingefær
  • 2 spsk rød karrypasta
  • 1 ds kokosmælk
  • 1 rød peberfrugt
  • 100 g spinat
  • Ris
Sådan gør du
  1. Kog risene efter anvisninger på pakken.

  2. Skær kyllingen i strimler og krydr med salt og peber.

  3. Snit hvidløg fint og riv ingefær på et rivejern. Varm olivenolie i en pande og steg hvidløg og ingefær i 1 minut. Tilsæt karry pasta og steg videre i 1 minut.

  4. Tilsæt kyllingstrimler og steg til de har fået farve. 

  5. Skær peberfrugt i strimler og tilsæt sammen med spinat og steg til spinaten er faldet sammen. Tilsæt kokosmælk og lad det simre ca. 5 minutter til risene er klare.

 

Hvis du laver denne opskrift, så fortæl mig om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og tag mig på Instagram med #6pm_dk

GemGem

GemGem

Har du spørgsmål eller en kommentar? Skriv her.