Sweet Potato suppe med sød kartoffel og selleri toppet med bacon

Sweet Potato suppe med selleri, gulerødder & chili

Supper er fantastiske; specielt på en kold vinterdag. Sweet Potato grillet i ovnen sammen med timian og kogt sammen med selleri, hvidløg og chili til en fyldig suppe, varmer virkeligt godt. Nem og hurtig at lave og alle elsker den.

Sweet Potato, som er lidt sødere end en almindelig kartoffel, er meget taknemmelig at arbejde med både til supper og pommes frites. Suppen kan varieres i det uendelige. Prøv for eksempel med 100 g røde linser eller 2 ds kokosmælk, 1 spsk revet ingefær og 1 spsk karry eller porrer eller luksusudgaven med 2 spsk god rom. Mulighederne er mange og det er bare med at prøve sig frem. I princippet kan denne suppe laves med 5 ingredienser: sweet potatoes, gulerødder, løg, hvidløg og bouillon. Men det smager bare af meget mere med en god blanding af krydderier og sammen med en lækker topping.

Denne udgave af suppen starter med at stege sweet potatoes og gulerødder i ovnen for at få en mere smagfuld oplevelse. Det tager lidt længere tid at tilberede, men det er det hele værd. Man kan springe ovnen over og enten sautere grøntsager i gryden først eller bare koge dem til de er møre. Men man snyder sig selv, hvis man ikke prøver at stege dem i ovnen først.
Jeg er selv helt tosset med både fennikel og spidskommen, men det skal bruges med måde ligesom chilien, så alle kan lide suppen. Som til alle supper, skal der godt brød til, så man kan få det sidste suppe op fra skålen.

sweet potato og gulerødder i ovnfast fad

 

Sweet Potato suppe med selleri, gulerødder og chili
Forb. tid
20 min
Tilb. tid
1 t
Samlet tid
1 t 20 min
 
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 500 g sweet potato
  • 300 g gulerødder
  • 1/2 tsk spidskommen
  • 1/2 tsk fennikelfrø
  • 1/2 tsk timian
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olivenolie
  • 1 rødløg
  • 1 stilk selleri
  • 3 fed hvidløg
  • 1/2 chili (eller 1/2 tsk chilipulver)
  • 1 tsk røget paprika (eller alm. paprika)
  • 1 l grøntsagsbouillon
Topping
  • Græskarkerner
  • 1 pk bacon i tern
  • Chiliflager
  • 1 dl creme fraiche 9%
Tilbehør
  • Godt brød
Sådan gør du
  1. Tænd ovnen. Snit de søde kartofler og gulerødder i tern og bland med 1 spsk olivenolie i et ovnfast fad. Krydr med spidskommen, knuste fennikelfrø, timian og salt og peber. Bland det hele godt. 

  2. Steg grøntsagerne i ovnen i 30-35 minutter ved 200°C varmluft indtil de gyldne. 

  3. Snit selleri og løg groft og steg det i olivenolie i 10 minutter ved lav varme. 
  4. Snit hvidløg og chili fint og tilføj det sammen med røget paprika. Steg videre i 1 minut.

  5. Tilføj grøntsagerne fra ovnen og rør det godt rundt med løgene i gryden. Tilføj bouillon og lad det simre i 15 minutter

  6. Rist græskarkerner på en tør pande og steg derefter baconternene sprøde. 

  7. Purer suppen med en stavblender og server rygende varm med en skefuld creme fraiche, græskarkerner, bacon og et forsigtigt drys med chiliflager og peber. Server godt brød til. 

 

Opskriften er inspireret af Claudialicious, som virkelig forstår at kæle for smagen og specielt for øjnene med retter, der bare indbyder til at prøve dem selv.

Blomsten fra en sweet potatoHelt unødvendig viden

Sweet Potato eller en “sød kartoffel” er ikke en kartoffel men fra snerlefamilien, som man åbenbart kan se på blomsten. Men den tilberedes som en kartoffel, så who cares?

Hvis du laver denne opskrift, så fortæl mig om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og tag mig på Instagram med #6pm_dk

GemGem

GemGem

GemGem

LIGNENDE INDLÆG

Har du spørgsmål eller en kommentar? Skriv her.