Italiensk madbrød med rosmarin og parmesan

Italiensk madbrød med parmesan & rosmarin

Det italienske madbrød er hurtigt blevet en favorit, fordi det både er blødt og lækkert og så smager det af lidt mere. Det er nemt at lave med et strejf af italienske krydderier og parmesan. Perfekt som tilbehør til aftensmaden eller suppen – og så er det rigtig flot på et bord til en gæstemiddag.

Jeg lavede det på “den hurtige” måde, med lidt mere gær og hævning på køkkenbordet; mest fordi det var en pludselig indskydelse, da jeg så et flot billede på forsiden af mit favorit madblad. Men brødet kan også sagtens laves dagen før, så det koldhæver hele natten i køleskabet.

Krydderierne er tilsat som topping og ikke i dejen. Det giver en lidt mildere smag af krydderierne. Blandingen af rosmarin, timian og oregano passer godt til det meste; også fordi smagen ikke overvælder hovedretten. Også i denne opskrift er der mange variationsmuligheder: prøv for eksempel med lidt chiliflager, flagesalt eller andre typer ost, der kan rives: cheddar, provolone eller pecorini.

Dejen er meget alsidig. Jeg har her lavet en brødkrans, fordi det ser godt ud og giver en fin størrelse boller. Men man kan sagtens lave 16 lidt større boller eller 2 flutes med samme dej.

Sådan laves Italiensk madbrød med rosmarin og parmesan

Sådan laves en brødkrans

Italiensk madbrød med rosmarin & parmesan
Forb. tid
1 t
Tilb. tid
20 min
Samlet tid
1 t 20 min
 

Den "hurtige udgave". Se noter for langtidshævet brød.

Antal: 22 boller
Ingredienser
  • dl vand
  • 30 g gær
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. sukker
  • tsk. salt
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • 450 g hvedemel
Topping
  • Olivenolie til pensling
  • 3 spsk. friskrevet parmesan
  • 1 tsk. tørret rosmarin
  • ½ tsk. tørret timian
  • ½ tsk. tørret oregano
Sådan gør du
  1. Opløs gæren i lunken vand og ælt med fuldkornsmel og halvdelen af hvedemelet.

  2. Tilsæt olie, sukker og salt og ælt dejen.

  3. Tilføj hvedemel lidt ad gangen og ælt dejen til dejen er god og blød og lige akkurat kan slippe fingrene.

  4. Dæk skålen til med et viskestykke og lad dejen hvile lunt i 30 minutter.

  5. Til brødkransen skal der bruges 8 boller til inderringen og 14 boller til yderringen, i alt 22 boller. De placeres om en ovnfast ring eller skål på ca. 8 cm med lidt mellemrum mellem, så de kan hæve. (Hvis skålen ikke er ovnfast, skal den fjernes igen inden bagning).

  6. Lad dem efterhæve lunt under et viskestykke i 30 minutter.

  7. Pensl med olie og drys med friskrevet parmesan og krydderiblandingen.

  8. Bag ved 200°C i 20 minutter til brødet er gyldenbrunt. Lad det køle af på en rist. 

Noter

Koldhævning

  1. Brug kun 15 g gær, som opløses i koldt vand. 
  2. Dejen dækkes med husholdningsfilm og stilles til hævning ca. 8-12 timer i køleskabet (natten over).
  3. Næste dag formes boller som beskrevet og dejen efterhæver 1 time.
  4. Bages ved 200°C i 20 minutter.

 

Hvis du laver denne opskrift, så fortæl mig om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og tag mig på Instagram med #6pm_dk

Har du spørgsmål eller en kommentar? Skriv her.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.