Fyldig og cremet kartoffelsuppe
Forb. tid
15 min
Tilb. tid
30 min
Samlet tid
45 min
 
Ingredienser
  • Olivenolie til stegning
  • 1 løg
  • 1 stilk bladselleri
  • 2 gulerødder
  • 1 porre
  • 1 1/2 kg kartofler
  • 1/2 spidskål (ca. 250 g)
  • 1 spsk merian
  • Salt og friskkværnet peber
  • 1 liter grøntsagsbouillon (2 terninger)
  • 1 velsmagende pølse
  • 1 lille bundt bredbladet persille
Sådan gør du
  1. Snit løg, selleri, porre og gulerødder. Steg dem i en stor gryde ved lav varme i lidt olivenolie i 10 minutter indtil de er lidt bløde.

  2. Tilsæt de snittede kartofler og spidskål og drys med merian, salt og peber. Hæld bouillon over og lad det hele simre i 20 minutter uden låg. Tilsæt en smule ekstra vand undervejs, hvis grøntsagerne ikke er dækket af bouillonen.

  3. Skær pølsen i tynde skiver og steg dem i lidt olivenolie på en pande.

  4. Når kartoflerne er bløde, pureres suppen med en stavblender.

  5. (Vil du ikke blende suppen tages nogle af grøntsagerne i stedet fra og mases blidt, inden de kommer tilbage i suppen)

  6. Server med de stegte pølser og pynt med frisk bredbladet persille.

Noter

Pølsen kan være alt fra en god grillpølse til en almindelige spegepølse, en god oksespegepølse, en chorizo eller nogle af de mange spegepølser med krydderier eller jalapenos. Det gør ikke noget, at pølsen har lidt smag.
Hvis skiverne er lidt store, skæres de i kvarte inden servering.