Go Back Email Link

Cremet pasta med kylling og bacon

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 500 g fettuccine eller tagliatelle
  • 50 g rucola
  • 450 g kyllingefilet
  • 2 spsk olie
  • 125 g bacon i skiver
  • 250 g champignon
  • 1 rød peberfrugt

Sauce

  • 2 æg
  • 50 g smør
  • 150 g revet parmesanost
  • ¼ l madfløde
  • 2 finthakkede fed hvidløg
  • 1 spsk frisk oregano og timian (eller 1 tsk tørret)
  • Salt og peber
  • ½ - 1 dl mælk

Sådan gør du

  • Skyl rucolaen og slyng den tør.
  • Skær kyllingekødet i tern og steg det i olien til det netop er gennemstegt. Tag det af panden. Steg så baconen sprød, tag den af panden og læg den på fedtsugende papir. Når bacon er kølet lidt af, rives eller skæres den i mindre stykker. 
  • Steg champignon i skiver sammen med peberfrugt i tynde strimler, så de får lidt farve.
  • Pisk æggene med en gaffel. Kom fløde, smør, parmesanost og æggene i en gryde og varm det over middelstærk varme under omrøring uden at saucen koger. Tilsæt hvidløg og finthakkede krydderier og lad det simre ved svag varme i 5 min. Kom kylling og bacon i saucen og lad det hele blive varmt. Smag til med salt og peber. Hvis saucen er lidt for tyk, kan den tyndes med en smule mælk.
  • Kog pastaen efter anvisninger på pakken og bland den med saucen. Server retten med champignon og peberfrugt samt lidt rucola på toppen.

Noter

Er det en festdag, så brug piskefløde i stedet for madfløde.