Go Back Email Link

Ovnbagt laks med pesto

Antal 4 personer

Ingredienser

Pesto

  • 1 bundt basilikum (2 gode håndfulde)
  • 1 dl parmesan
  • 15 g pinjekerne (½ pakke)
  • 1 fed hvidløg
  • ¼ citron, saften fra (eller 1 tsk konc.)
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk friskkværnet peber
  • ½ dl olivenolie

Laks i folie

  • 4 laksefileter
  • 1 glas kongeasparges*
  • Olivenolie
  • Salt og friskkværnet peber
  • 10 cherrytomater
  • 4 spsk pesto

Spidskålssalat

  • ½ spidskål
  • 1 agurk
  • 1 rød peberfrugt
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 spsk hvidvinseddike (eller den gode citronbalsamico)
  • 1 tsk paprika
  • 1 spsk dijonsennep
  • Groft havsalt

Sådan gør du

Pesto

  • Rist pinjekerne på en varm pande uden fedtstof til de har fået lidt farve. Blend basilikum med de øvrige ingredienser.

Laks i folie

  • Læg asparges på et stykke staniol og drys med salt og peber og lidt olivenolie.
  • Skær skindet af laksefileten og læg fileten ovenpå asparges. Fordel pesto på laksen og top med halve cherrytomater. Krydr med salt og lidt olivenolie. Luk foliepakkerne og læg dem i et ovnfast fad.
  • Bag pakkerne ved 200°C i 20 minutter.

Spidskålssalat

  • Snit spidskålen fint og skær agurk og rød peberfrugt i stænger. 
  • Bland olie med eddike, sennep samt paprika og lidt groft havsalt. Lige før servering vendes dressingen med salaten.

Noter

* Andre muligheder for at lave bunden i folie-pakken:
Friske grønne asparges, squash i stave, grønne bønner og gulerødder og porrer i skiver.