Go Back Email Link

Pasta med Chorizo og krydret tomatsauce

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 spsk olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 chorizo* (150-200 g)
  • 4 gulerødder
  • 2 tsk italiensk krydderi** eller tørret oregano
  • 1/2 tsk chiliflager, efter smag og behag (eller 1/2 chili, hakket fint)
  • Salt og friskkværnet peber
  • 1 dl rødvin eller hvidvin (kan erstattes af bouillon)
  • 1 dl grøntsagsbouillon
  • 2 ds flåede tomater
  • 400 g Rigatono (eller anden penne pasta)
  • 1/2 dl vand fra pastaen
  • Parmesan
  • 1 håndfuld frisk basilikum

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint og steg dem 2 minutter i olivenolie.
  • Skær chorizo i skiver og steg dem sammen med løgene, til de har fået en smule farve.
  • Riv gulerødder og kom dem sammen med chorizo og steg et par minutter. Tilsæt italiensk krydderi, chiliflager og salt og peber.
  • Kom vinen ved og lad den koge ind til det halve. Tilsæt grøntsagsbouillon sammen med hakkede flåede tomater (hak dem på et skærebræt). Lad retten simre mens pastaen koger.
  • Kog pasta som anvist på pakken. Gem 1/2 dl af pastavandet, som bruges til at spæde tomatsaucen op med, til den har den rette konsistens.
  • Kom den kogte pasta sammen med tomatsaucen og vend det godt. Pynt med revet parmesan og frisk basilikum.

Noter

* Er Chorizo lavet med naturtarm, er det ikke nødvendigt at fjerne "skindet", inden den steges.
** Se nem opskrift på hjemmelavet italiensk krydderi her.