Go Back

Indisk Naanbrød i ovnen

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 2 timer
Samlet tid 2 timer 15 minutter

Ingredienser

  • 1,5 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 æg
  • 5 spsk Yoghurt Naturel (3/4 dl)
  • 2 spsk olivenolie
  • 400 g hvedemel

Topping

  • 50 g smør
  • 2 fed hvidløg
  • Groft havsalt
  • Nigella frø eller Sesam frø

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vandet og tilsæt salt, sukker, æg, yoghurt og olien. Tilsæt melet og ælt til dejen er smidig. Du kan sagtens enten tilføje en smule vand eller en smule mel for at få den rigtige konsistens. Dejen skal være blød og ikke tør, men klistre en lille smule. Naan dejen må godt være en smule fugtig. Dæk dejen til og lad den hæve i 1½ time.
  • Del dejen i 6-8 stykker og form dem til en flad cirkel, som er lidt tykkere i kanten. Løft det op i toppen og træk dejen til den traditionelle dråbeform og læg dem på bagepapir til efterhævning i 15 min.
  • Topping: Smelt smørret i en lille gryde og tilføj presset hvidløg. Pensl brødet med det smeltede smør og drys med en smule groft salt og nigella frø.
  • Bag brødene i ovnen ved 230°C varmluft i 10 minutter.