Go Back Email Link

Salat med mandariner

Forb. tid 10 minutter
Samlet tid 10 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 2 hjertesalat
  • 25 g pinjekerner
  • 2 mandariner
  • 50 g pecorino ost (eller parmesan)

Dressing

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk æbleeddike (eller vineddike)
  • 1 tsk honning
  • salt

Sådan gør du

  • Rist pinjekerner på en tør pande.
  • Riv hjertesalat i mindre stykker og bland med pillede mandariner skåret i tynde skiver. Skær tynde skiver pecorino med en kartoffelskræller og fordel dem over salaten sammen med pinjekernerne. 
  • Bland olie, eddike, honning og salt og bland dressingen i salaten lige inden servering. 

Noter

Variationer

Salaten kan udvides med næsten alt fra grøntskuffen, og her er lidt inspiration:
  • 1 æble i tern eller tynde både
  • suppler med andre salater (babyspinat, grønkål)
  • suppler med en håndfuld fintskåret kål (spidskål, hvidkål, rødkål)
  • 50 g valnødder hakket groft
  • 2 snittede forårsløg
  • 1 granatæble
  • en lille håndfuld tranebær eller rosiner
  • Brug forskellige eddiker (hvidvinseddike, æblecidereddike, lys balsamico)