Tænd ovnen på 180°C varmluft
Steg parmaskinke sprødt og læg det til side på et stykke køkkenrulle
Skær champignon i skiver og steg dem ved god varme i lidt olie eller smør, til de begynder at tage farve
Snit løg, forårsløg og hvidløg fint. Gem toppen af forårsløget. Skær peberfrugt i tern. Kom dem ned til champignon sammen med lidt mere olie og skru ned for varmen. Steg videre i 2 min til løgene er klare.
Smør muffinformen godt med olie eller smør og fordel parmaskinke i 8 huller sammen med 1 spsk grøntsager i hvert hul.
Pisk æg med mælk og paprika. Krydr med salt og peber. Fordel æggemassen ligeligt i de 8 huller og kom en smule revet mozzarella over hvert hul.
Sæt muffinformen i ovnen og bag ved 180°C varmluft i 17-20 min til osten har fået en gylden farve. Lad dem køle lidt af og pynt med fintsnittet top af forårsløg.