Hyldeblomstsaft | 6pm.dk
Hyldeblomstsaft
Forb. tid
1 t
Trækketid
5 d
Samlet tid
1 t
 
Antal: 3 liter
Ingredienser
  • 80 hyldeblomstskærme
  • 1 kg sukker
  • 1 kg rørsukker
  • 3 l vand
  • 2 ps citronsyre
  • 6-10 citroner, økologiske*
Sådan gør du
  1. Ryst blomsterne fri for evt. insekter og andet godt (de skal ikke skylles). Fjern evt. brune blade. Klip de blomsterne og de tyndeste stængler ned i en stor gryde.

  2. Skyl citronerne og skær dem i skiver. Kom dem ned i gryden sammen med hyldeblomsterne.

  3. Opløs sukker og citronsyre i kogende vand. Hæld sukkeropløsningen over hyldeblomsterne.

  4. Stil gryden et køligt sted og lad saften trække i 5 dage. Rør en gang i mellem.

  5. Si hyldeblomstsaften over på flasker, der er skyllet med kogt vand og Atamon. Jeg bruger gerne først i et dørslag og derefter en saftsi af stof. Alternativt kan man også bruge et viskestykke.

  6. Efter 5 dage er saften så koncentreret, at den kan blandes op med vand i forholdet ca. 1:1 eller 1:2.

  7. Saften kan opbevares på køl i op til 4 uger eller fryses og nydes hele sommeren.

Noter

* 10 citroner giver en noget syrlig smag, som jeg godt kan lide. Men skal smagen af citron være knap så kraftig, reduceres antallet til 6 stk.