Kalveculotte med svampesauce og grøntsagssauté

Søndag aften er perfekt til en god kalveculotte med svampesauce. Culotten kan laves i ovnen eller endnu bedre på grillen, hvis der er sæson for det. Børnene fik lov at vælge tilbehør, så det blev til ris, men kartofler i alle mulige afskygninger passer også rigtig godt til. Grøntsagssauté er et tilbagevendende tilbehør, uanset om det er hverdag eller fest. Det smager helt fantastisk og samtidig giver det en sommeragtig farve og sprødhed til retten. Sautéen kan sammensættes af alle mulige grøntsager, f.eks. perleløg, asparges, gul peberfrugt, squash osv. Bare man nøjes med at sautere dem, så de stadig har bid.

Kalveculotte med svampesauce og grøntsagssauté
Forb. tid
30 min
Tilb. tid
1 t
Samlet tid
1 t 30 min
 
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 1 kg kalveculotte
  • Salt og friskkværnet peber
  • Ris eller kartofler
Svampesauce
  • 250 g markchampignon
  • 3 kviste timian eller 1 tsk tørret
  • 2 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olie
  • 1 dl oksebouillon
  • dl fløde evt. madfløde
  • Salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk dijonsennep
  • lidt citronsaft
Grøntsagssauté
  • 2 bdt forårsløg
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 bk sherrytomater
  • 150 g friske bønner
  • 1 spsk olivenolie
  • Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
  1. Tænd ovnen på 225°. Gnid den pudsede culotte med salt og peber og læg culotten i et smurt ovnfast fad. Brun stegen ved 225°C i 15 min og skru ned til 160°C i 30 minutter. Ved brug af stegetermometer er centrumtemperaturen for meget rødt kød 60°C, rosa 62°C og svagt rosa til gennemstegt 68°. Jeg bruger normalt 62°Så er stegen perfekt, når den har hvilet utildækket i 15 minutter.

  2. Kog ris eller kartofler.
  3. Del champignon i skiver og hak skalotteløg og hvidløg fint. Hæld champignon, løg og de hele timiankviste i en pande med varm olie. Når champignon afgiver væde, tilsættes bouillon og fløde. Lad saucen koge 5 minutter og smag til med salt og peber. Lad saucen simre ca 10 minutter. Tag saucen af varmen og tilsæt sennep og citronsaft og smag til med salt og peber. Sennep jævner saucen og den må ikke koge efter at senneppen er rørt i. Tag timiankvistene op.

  4. Skær forårsløg og rød peberfrugt i 3 cm stykker. Svits forårsløg og peberfrugt i en pande med olie og tilsæt bønner. Steg yderligere et par minutter og tilsæt cherrytomater. Tag panden fra varmen, når tomaterne går i stykker og krydr med salt og peber.
Noter

culotte

Jeg sætter gerne en kødnål i den spidse ende for nemt at kunne finde den rigtige ende, når kødet er stegt. Hvis man ikke skærer culotten rigtig, kan den blive utrolig sej og nærmest uspiselig.

 

Hvis du laver denne opskrift, så fortæl mig om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og tag mig på Instagram med #6pm_dk

culotte-med-groentsagssaute-2

culotte-med-groentsagssaute-3

Har du spørgsmål eller en kommentar? Skriv her.