Flettede durum flutes | 6pm.dk

Flettede durum flutes med solsikkekerner

Sprøde flutes som er perfekte som tilbehør til supper og salater og som lækre flûtes til oste- pølsebordet. Her er de flettede og fyldte med solsikkekerner, som giver fylde og smag.

Opskriften er ganske simpel og kan enten laves på 2½ timer eller de kan koldhæve. Skal de koldhæve reduceres gæren til det halve og dejen hæver i køleskabet i minimum 8 timer.

Flettede flutes | 6pm.dk

De flettede flûtes er rigtig flotte på et bord. Men da mine fletteevner ikke er de bedste i verden, laver jeg også lidt mere rustikke udgaver, hvor dejen blot snos et par gange. Jeg er stor tilhænger af det rustikke, fordi det er nemt og fordi det ser godt ud.

Flutes | 6pm.dk

Forskellige flutes | 6pm.dk
Flûtes i hævekurv, flettet og snoet groft og fint.

 

Flettede durumflutes med solsikkekerner
Antal: 4 flutes
Ingredienser
  • 25 g gær
  • 5 dl lunkent vand
  • 200 g durummel
  • 500 g hvedemel
  • 100 g solsikkekerner
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk akaciehonning (eller rørsukker)
  • 1 æg til pensling
Sådan gør du
  1. Opløs gæren i lunkent vand. Rør durummel i og tilsæt salt og sukker samt olie.

  2. Tilføj hvedemel lidt ad gangen og ælt dejen. Lad dejen hæve lunt under et viskestykke i 1 time og 30 minutter.

  3. Flettede flutes*. 

    Del dejen til 4 flutes. Del hver af disse i tre stykker, der rulles til pølser. De flettes og enderne trykkes sammen. Lad dem hæve 30 minutter.

  4. Pensl med æg og bag ved 225°C i 15-20 minutter. 

    Dampovn: 80%. Almindelig ovn: stil et ovnfast fad med vand i bunden af ovnen.

Noter

* alternativt formes brødene lidt mere rustikke:

  • træk dejen ud til en stor firkant på ca. 25*30 cm.
  • Del den med en kniv på den lange led i fire lige store dele.
  • Tag fat i hver ende og drej modsat to gange.

 

Hvis du vælger at lave denne opskrift, så fortæl mig gerne om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og tag mig på Instagram med #6pm_dk

Har du spørgsmål eller en kommentar? Skriv her.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.