Den lidt stærke og meget varme spanske tomatsuppe er en god afveksling til den klassiske tomatsuppe. Der er god bid i den, og den mætter super godt, og så er den både nem og hurtig at lave. Når der ikke kommer for meget røget paprika i (som kan være ganske stærk), så kan selv børnene spise kikærter. Personligt kan jeg godt lide suppen så stærk, at der lige kommer en svedperle på panden. Men så har jeg den også for mig selv. Sammen med lækkert brød og en kold øl er det en perfekt suppe til en efterårsaften. Opskriften er igen fra mit favorit madblad og tilpasset en smule til vores ganer.
Hot Spansk Tomatsuppe
Ingredienser
- 100 g tørret chorizo
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk røget paprika
- 1 spsk olivenolie til stegning
- 8 dl grøntsagsbouillon
- 1 ds flåede tomater
- 1 ds kikærter
- 1 ds grønne linser
- 2 spsk frisk basilikum eller 1 tsk tørret
- 4 tsk timianstilke eller 1 tørret
- Salt og friskkværnet peber
- Creme Fraiche 9%
- Groft brød
Sådan gør du
- Skær chorizo i tern og hak hvidløg. Steg chorizo, løg og paprika i en gryde i 2 minutter.
- Tilsæt bouillon og hakkede flåede tomater og lad simre i 6 minutter.
- Skyl ærter og linser i koldt vand. Vend det hele i suppen og kog 2 minutter.
- Smag til med salt og peber.
- Server med creme fraiche og groft brød.
Tip
Brug hele flåede tomater på dåse og hak dem selv på et skærebræt. I princippet er de hakkede tomater på dåse det samme, men her bruges også ofte 2. sorteringstomater og resultatet bliver ikke helt så godt.
Hvis du laver denne opskrift, så fortæl mig om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og tag mig på Instagram med #6pm_dk