Tarteletter med høns i asparges – og bacon

Nogle gange falder man over en opskrift, som bare virker. Opskriften her er fra Karolines Køkken, og den har det hele: den rigtige smag, det rigtige udseende og den rigtige duft. Så der er ingen grund til ændre (alt for meget) på den, for opskriften virker. Og når man først har serveret en opskrift som denne for familien, vil alle andre tarteletter med høns i asparges blive sammenlignet med denne og det kan være svært at leve op til. Der er sikkert mange andre gode smagsvarianter med selleri, timian eller sherryeddike i. Men denne opskrift er nu blevet til “den rigtige”.

tarteletter-1

Tarteletter med høns i asparges – og bacon
Forb. tid
30 min
Tilb. tid
1 t
Samlet tid
1 t 30 min
 
Antal: 4 personer
Ingredienser
Suppe
  • 900-1000 g kyllingefileter eller 1 kylling
  • 1 liter vand
  • 2 zittauerløg i grove stykker
  • 2 gulerødder i grove stykker
  • 2 porrer i grove stykker
  • 3 hele nelliker
  • 3 laurbærblade
  • 1 tsk groft salt
Høns i asparges
  • 1 ds fine aspargessnitter
  • 6 spsk smør (90 g)
  • 6 spsk hvedemel (1 dl)
  • 3 dl suppe fra fileterne
  • 1 dl aspargesvand
  • 3 dl mælk
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 20 tarteletter
  • brøndkarse eller persille
  • Ristede bacontern
Sådan gør du
  1. Bring kyllingefileter og vand i kog i en stor gryde. Skum suppen og tilsæt resten af ingredienserne. Kog suppen ved svag varme og under låg i ca. 45 min. Tag kyllingekødet op. Si suppen. Fyldet kan kasseres.

  2. Lad kyllingekødet køle lidt af og riv det i trevler med 2 gafler. Hvis du har en røremaskine, så check det smarte trick til pulled chicken.

  3. Steg bacontern.
  4. Hæld aspargesene til afdrypning i en sigte og gem vandet.
  5. Smelt smørret i en tykbundet gryde ved jævn varme. Tilsæt melet under kraftig omrøring i ca. 2 min. Tilsæt aspargesvand, suppe og mælk lidt ad gangen og bring opbagningen i kog. Vend hønsekød, asparges, salt og peber i.
  6. Kog stuvningen ved svag varme og under forsigtig omrøring i ca. 2 min. Smag til.
  7. Lun tarteletterne og hæld høns i asparges i hver tartelet. Pynt med brøndkarse og ristet bacon.
Noter

Spar tid.
Har man lidt travlt en dag, så kan man spare tid ved at erstatte suppen med hønsebouillon og stadig få den gode smag. Kyllingen kan skæres i mindre stykker og koge i ca. 20 min i stedet.

 

Se det smarte trick til pulled chickenSådan laves pulled chicken nemt og hurtigt

Hvis du laver denne opskrift, så fortæl mig om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og tag mig på Instagram med #6pm_dk

tarteletter-3

Har du spørgsmål eller en kommentar? Så vil jeg blive glad for at høre fra dig ?