Marinerede sild i en karrysalat: Karrysild

Frokostmenu og snaps

Uanset om det er en familiefrokost, en julefrokost, en påskefrokost eller enhver anden lejlighed til en god frokost med venner og familie, så er her inspiration til hjemmelavede retter til menuen.

Alle salaterne kan laves dagen inden, så der ikke er så meget stress på inden gæsterne kommer.

Snaps til julefrokost

Snapsen skal laves om sommeren, men er man lidt sent ude, så giver raklerne fra porse, som kan plukkes om efteråret, også en fantastisk snaps. Her skal man starte en måneds tid inden julefrokosten.

Er man helt på den og kan hverken finde tid eller porse-rakler, så er der stadig en god mulighed for at servere en hjemmelavet snaps til gæsterne. Hvis man kan huske Flemming Leth, så lavede han i 2002 en lækker julekryddersnaps, som betød, at tormentilrod ikke var til opdrive i Danmark. Men her er opskriften på en let kryddersnaps ala Flemming Leth, som skal laves en uges tid før. Det er en essens, som skal blandes op til den rette smag, inden den serveres. Skal det være super nemt køber man, ligesom mig, den færdige blanding baseret på hans opskrift.

Flemming Leths Julesnaps

7 days

Ingredienser

Lav selv

  • 1 spsk pomeransskal
  • 1 spsk tormentilrod
  • 2 spsk lakridsrod
  • 1 spsk nelliker
  • 6 hele stjerneanis
  • 4 dl klar snaps eller vodka

Eller køb færdigblandet

  • 1 ps "Krydderier til julesnaps" fra Naturdrogeriet passer til 1 fl snaps

Servering

  • 1 fl klar snaps eller vodka

Sådan gør du

  • Kom krydderierne i snapsen i en lukket flaske og lad den trække i en uge. Herefter sies krydderierne fra.
  • Når snapsen skal serveres blandes essensen op med klar snaps eller vodka i forholdet 1 del essens til 6 dele snaps
  • Essensen kan holde sig i årevis – hvis man altså ikke drikker det hele til julefrokosten…

Noter

Se Flemming Leth lave snapsen her på DR Bonanza

Julefrokost & Påskefrokost

Menuen er typisk de klassiske retter som flæskesteg, æbleflæsk, mørbradbøffer og frikadeller. Udover disse er jeg ret glad for den hjemmelavede karrysild, som er lavet på “gammeldags modnede” sild.

Marinerede sild i en karrysalat: Karrysild

Til en sild hører en snaps. Og denne hjemmelavede porsesnaps er en absolut favorit i hele familien – selv for dem, der ellers overhovedet ikke kan lide snaps.

Porsesnaps | 6pm.dk

For at det hele ikke bliver for tungt, kan jeg godt lide denne hjemmelavede hønsesalat, som er fin på både rugbrød og franskbrød. Den er lavet med bacon og karry og passer fint ind i julefrokostmenuen.

Kyllingesalat med bacon | 6pm.dk

Dette er en af mine helt store favoritter, fordi den smagsmæssigt overrasker på den gode måde. Det er en rigtig fin rejesalat men med et twist af akvavit. God til alle frokoster og specielt god til julefrokosten eller påskefrokosten.

Er man mere til den mere klassiske rejsesalat, er denne opskrift et rigtig godt bud på en nem og god rejesalat.

Rejesalat | 6pm.dk

Familiefrokost

Udover salaterne er alle små tapasretter eller hele eller dele af ostebordet eller pølsebordet godt til en familiefrokost. Jeg er helt vild med de italienske små retter til en god familiefrokost.

Find inspiration blandt frokostretterne: FROKOST

Souffle med hvidvin og grønt | 6pm.dk

Eller find inspiration til ostebordet: OSTEBORD

Ostebord | 6pm.dk

Har du spørgsmål eller en kommentar? Så vil jeg blive glad for at høre fra dig.