Spaghetti med nem tomatsauce | 6pm.dk

Spaghetti med Kylling og Tomatsauce på glas

Det behøver ikke altid være hjemmelavet eller lavet fra bunden. En gang imellem skal det bare være nemt og samtidig smage godt. Så kan sådan et glas færdig tomatsauce fra butikken sagtens bruges; især hvis man lige pimper den lidt.

“Hvilken dag er din 6pm dag?”. Selv producenterne af de færdige tomatsaucer har skrevet, at man nok ikke skal spise den type færdigmad hver dag på grund af den høje mængde af både salt, sukker og fedt. Men som med alt andet, hvis det bruges med måde, så sker der nok ikke den store skade.

Spaghetti med Kylling og nem Tomatsauce på glas | 6pm.dk

Et glas tomatsauce behøver ikke være kedelig.

Jeg valgte at lave en Spaghetti med Kylling og Tomatsauce. Samtidig kom jeg lidt ekstra smag i og lidt ekstra cremethed til saucen. Mulighederne er store for at lave det hele lidt mere lækkert. Næste gang kommer der lidt stegt chorizo eller pancetta i retten. Eller hvad med pasta med tomatsauce og stykker af røget laks og en smule citron.

Spaghetti med Kylling og Tomatsauce på glas
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
10 min
Samlet tid
20 min
 
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 400 g kyllingefilet
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk kapers
  • 1 glas tomatsauce (ca. 250 ml)
  • 1 dl piskefløde
  • 400 g spaghetti
Topping
  • 20 oliven
  • Frisk basilikum eller oregano
  • 50 g parmesan
  • Chiliolie*
Sådan gør du
  1. Skær kyllingefilet i mundrette bidder og steg dem ved god varme i lidt olivenolie i en gryde. Læg dem til side.

  2. Snit hvidløg fint og steg dem i 1 minut i lidt olivenolie.

  3. Kom tomatsaucen ved sammen med grofthakkede kapers og fløde.

  4. Lad tomatsaucen koge op. Kom kylling i saucen og lad retten simre i 10 minutter.

  5. Kog pasta efter anvisningen på pakken

Topping
  1. Top retten med udstenede oliven og basilikum. Riv parmesan over retten og server varm; gerne sammen med chiliolie efter smag.

Noter

* Se opskrift på Chiliolie på 15 minutter.

Mit bedste tilbehør

Chili Olie | 6pm.dk

Hvis du vælger at lave denne opskrift, så fortæl mig gerne om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og “tag” mig på Instagram med #6pm_dk.

Har du spørgsmål eller en kommentar? Så vil jeg blive glad for at høre fra dig.