BBQ Sauce

Dette BBQ sauce har jeg brugt igen og igen og igen, siden jeg blev inspireret af den Den Skaldede Koks grill kogebog. Den er nem, den er hurtig og frem for alt, så smager den virkelig godt til grillmaden med hints af karry og chili, men uden at være alt for stærk.

Jeg bruger den både som BBQ marinade, hvor kødet smøres i marinaden og lægges i en plastpose et par timer inden grillning, og som BBQ sauce, hvor den smøres på lige inden kødet er færdigt på grillen. Den passer til bøffer, kyllingefileter, grillspyd og grillpølser og stort set alt, der kan kommes på en grill.

BBQ saucen kan opbevares i et skoldet glas med låg i et par uger, men da den er så nem at lave, justerer jeg blot mængden og laver den, når den skal bruges.

 

Ingredienser
  • 5 dl Heinz ketchup
  • 1 spsk engelsk sauce
  • 1 tsk karry
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk chipottle eller chilipulver
  • 1 spsk farin
  • 1 spsk akaciehonning
  • 2 fed presset hvidløg
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk friskkværnet peber
Sådan gør du
  1. Bland alle ingredienser.

Noter

For en lidt bedre karry smag, kan karryen ristes kort på en varm tør pande.

 

Marinaden er god til langt det meste, men skal den bruges til hele kyllinger på grillen, så prøv Chicken dry rub.

Hvis du laver denne opskrift, så fortæl mig om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og tag mig på Instagram med #6pm_dk

GemGem

Har du spørgsmål eller en kommentar? Skriv her.