Agurkesalat | 6pm.dk

Agurkesalat

Min bedste opskrift på frisk og sprød agurkesalat på 10 minutter. Denne klassiske opskrift kan nemt piftes op med dild, løg og andre lækkerier.

Det er så nemt og hurtigt at lave en agurkesalat, at der ikke rigtig er nogen undskyldninger. Den kan laves lige før man skal spise, og man kan nemt lave nok til et par dage. Husk at skolde glasset, hvis agurkesalaten skal stå i mere end et par dage.

Variationer

Med den klassiske opskrift på agurkesalat får man hele pakken af sprødt, sødt og surt samlet i et glas. Men er man til at eksperimentere med smage, kan man pifte den op med hele krydderihyldens udvalg.

Næsten alle typer krydderurter kan passe i agurkesalaten, så det er bare med at vælge dem man bedst kan lide. Dild og løg er oplagte til agurkesalaten.

Det er også muligt at skifte nogle af ingredienserne ud. Prøv for eksempel med honning i stedet for sukker.

Agurkesalat | 6pm.dk

Her er en lille liste med forslag på erstatninger og forslag på kombinationer.

  • Erstat sukker med 2 spsk akaciehonning.
  • Erstat lagereddike med æblecidereddike
  • Tilføj 2 spsk frisk dild
  • Tilføj 1 spsk lime
  • Tilføj 2-3 laurbærblade
  • Tilføj andre krydderier såsom 1 tsk hakket chili, 1 tsk spidskommen, 1 tsk sennepskorn.
  • Tilføj 1/2 skalotteløg i tynde skiver

Gode kombinationer:

  1. honning, lime, spidskommen, sennepskorn
  2. æblecidereddike, dild
  3. chili, spidskommen
  4. skalotteløg, laurbærblade

Agurkesalat

Tilb. tid 10 minutter
På køl 10 minutter
Samlet tid 20 minutter

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 1 dl eddike (+ nok til at dække agurkeskiverne)
  • ½ dl vand
  • 3 spsk sukker
  • 1 spsk groft salt
  • 1 spsk peberkorn (eller 1/2 tsk hvid peber)

Sådan gør du

  • Skær agurk i tynde skiver. Drys med lidt fint salt og lad stå i 10 min. Skyl og tør og kom skiverne i et skoldet sylteglas.
  • Kog eddike, vand, sukker, salt og peber til sukkeret op opløst. Lad køle et par minutter.
  • Hæld marinaden over agurkeskiverne (top eventuelt op med lidt eddike for at dække skiverne helt). Stil på køl.

Noter

Variationer:
  • Erstat sukker med 2 spsk akaciehonning.
  • Erstat lagereddike med æblecidereddike
  • Tilføj 2 spsk frisk dild
  • Tilføj 1 spsk lime
  • Tilføj 2-3 laurbærblade
  • Tilføj andre krydderier såsom 1 tsk hakket chili, 1 tsk spidskommen, 1 tsk sennepskorn.
  • Tilføj 1/2 skalotteløg i tynde skiver
Gode kombinationer:
  1. honning, lime, spidskommen, sennepskorn
  2. æblecidereddike, dild
  3. chili, spidskommen
  4. skalotteløg, laurbærblade

Har du spørgsmål eller en kommentar? Så vil jeg blive glad for at høre fra dig.