Eton Mess | 6pm.dk

Eton Mess

Eton Mess er den ultimative, nemme og lækre sommerdessert. Fyldt med jordbær, kyskager og flødeskum smager den af sol og sommer, og så er den bare flot på dessertbordet.

Jeg laver ikke ofte dessert, men når jeg gør, skal det helst være både nemt og godt. Og det må man sige Eton Mess lever op til.

Jeg serverede desserten i forlængelse af en påskefrokost, men den kan serveres hele sommeren. Den er perfekt uanset om det er til frokost, aften eller bare en lækker kage til eftermiddagskaffen.

Variationer

Eton Mess laves traditionelt med jordbær, men kan i princippet laves med alle typer bær, som for eksempel hindbær, brombær, kirsebær, stikkelsbær og banan (se unødvendig paratviden nr 2 nedenfor).

Eton Mess

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 500 g jordbær
  • ½ l fløde
  • ½ vanillestang (eller ½ tsk vanillesukker)
  • 100 g marengskys

Sådan gør du

  • Rens jordbær og læg ⅓ til side. Mos resten groft med en gaffel.
  • Pisk fløden og vanillekorn til flødeskum, som kun lige holder formen.
  • Bland de moste jordbær i flødeskummet. Mos ⅔ af marengs groft i hånden og vend i flødeskummet. Fordel på et fad.
  • Skær resten af jordbær i grove stykker og fordel sammen med let maste marengs over flødeskum. Serveres straks da marengs ellers bliver bløde.

Unødvendig paratviden

  1. Desserten hedder Eton Mess, fordi den bliver traditionelt bliver serveret på Eton College i England den 4. juni i forbindelse med den årlige cricket kamp på Harrow School. Hvorfor den hedder et “mess” har jo nok noget med udseendet at gøre.
  2. En banan er et bær.

Har du spørgsmål eller en kommentar? Så vil jeg blive glad for at høre fra dig.