Grillet Kylling med Cheddar-Gouda | 6pm.dk
Aftensmad, Quickie

Grillet kylling med Cheddar, Gouda og Bacon

Et stykke kylling, cheddar, gouda, bacon – og en grill. Det er opskriften på den bedste og nemmeste grillede kyllingefilet nogensinde. Den kan serveres sammen med alle de lækre grill-tilbehør, men en tomatsalat og lidt ris eller sommerpasta er rigeligt tilbehør.

Jeg har brugt revet cheddar og gouda som topping. Kyllingen kan sagtens tåle en smule smag fra en god ost, uden at det gør noget. Den amerikanske Monterey Jack ost indgår i den klassiske udgave af retten, men blandingen af cheddar og gouda kommer ret tæt på den originale gode smag.

Jeg brugte også en grillsauce fra køleskabet, fordi det skulle gå lidt hurtigt. I dette tilfælde en BBQ sauce fra Holm, som passede rigtig godt til kyllingen. Men hvis det skal gå helt rigtigt for sig, er det klart den hjemmelavede BBQ sauce, som skal bruges.

Jeg er tosset med den gode røgede bacon, som man selv skærer ud. Det giver en bedre smag og jeg har selv styr på størrelsen af skiver og tern. Der er typisk mere, end man kan bruge, så resten af baconen skærer jeg i skiver og fryser ned.

 

Grillet kylling med Cheddar, Gouda og Bacon

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 4 kyllingebrystfilet
  • Salt og friskkværnet peber
  • 2 dl BBQ sauce
  • 1 dl revet cheddar
  • 1 dl revet gouda
  • 100 g bacon i tern
  • 1 bk cherrytomater
  • 4 forårsløg

Tilbehør*

  • Ris*
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk hvidvinseddike

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200°C. Kog risen efter anvisninger på pakken.
  • Krydr kyllingefilet med salt og peber og grill eller steg 4-5 minutter på hver side, til kyllingen er gennemstegt.
  • Steg bacon sprødt og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  • Læg kyllingefilet i et ovnfast fad og smør rigeligt med BBQ sauce på. Fordel revet ost over alle kyllingefileterne.
  • Kom fadet i ovnen ved 200°C i 5 minutter til osten er smeltet.
  • Skær et par tomater meget fint og snit forårsløg fint. Skær resten af tomaterne til en tomatsalat dryppet med en dressing af lidt olivenolie, eddike og salt.
  • Fordel bacon, fintskårne tomater og friske forårsløg over kyllingen og server med ris* og tomatsalat.

Noter

* Kyllingen går også godt sammen med:

 

Opskriften er inspireret Dinner at the Zoo, som har mange virkelig gode opskrifter, specielt gryderetter, som samtidig er meget nemme at lave.

Hvis du laver denne opskrift, så fortæl mig om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og tag mig på Instagram med #6pm_dk

Har du spørgsmål eller en kommentar? Så vil jeg blive glad for at høre fra dig.