Sweet Potato Salat | 6pm.dk

Ovnbagt Sød Kartoffel Salat med parma og ost

Frisk og anderledes tilbehør til grillmaden eller en god steak eller blot en nem frokost. Den søde kartoffel, som er bagt i ovnen, ser både indbydende ud og smager fantastisk med et hint af chili. Den fyldige smag fra sweet potato passer godt til det meste.

I sig selv er salaten også perfekt som en lækker og anderledes frokost sammen med friskbagt brød til.

Sweet Potato Salat | 6pm.dk

Mix og Bland

Endnu en salat, der kombineres og blandes, som man bedst kan lide det. Den kan for eksempel fylde lidt mere med stegte grønne asparges eller peberfrugt.

Salat med sød kartoffel kan også krydres med for eksempel fennikelfrø i stedet for chili og korianderfrø. Prøv også med forskellige hakkede nødder eller granatæblekerner.

Den italienske prosciutto crudo eller parmaskinke er virkelig lækker i salaten, men kan sagtens udelades, hvis den ikke passer til hovedretten.

Osten kan skiftes ud med frisk mozzarella revet i mindre stykker eller feta.

Prøv sød kartoffel salat som tilbehør til en skinkeschnitzel, en stegt kyllingefilet eller til grillmaden.

Sweet Potato Salat | 6pm.dk

Ovnbagt Sød Kartoffel Salat med parma og ost
Forb. tid
15 min
Tilb. tid
30 min
Samlet tid
45 min
 
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 500 g sweet potato
  • 2 spsk olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 1/2 chili (kan udelades)
  • 1 tsk korianderfrø
  • 1 bk rucola
  • 1 pk lufttørret skinke (f.eks. parma eller prosciutto crudo)
  • 40 g pecorino (eller parmesan)
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk eddike (citron, hvidvinseddike eller balsamico)
Sådan gør du
  1. Tænd ovnen på 200°C

  2. Skræl sweet potato og skær den i tern på ca 1×1 cm. Kom dem på en bageplade med bagepapir

  3. Bland olivenolie, finthakket chili og korianderfrø sammen med salt og peber. Vend kartoflerne godt med blandingen.

  4. Kom pladen i ovnen og steg til kartoflerne er let gyldne i ca 30 minutter. Lad dem køle lidt af.

  5. Bland dressing af olie og eddike.

  6. Læg skinkestykker på et stort fad og tvist dem let. Læg rucula og kartofler over. Skær osten i tynde strimler med en kartoffelskræller over salaten. Slut af med at dryppe dressingen over salaten sammen med et drys peber.

Dette er endnu en ret inspireret af Jamie Oliver. Jeg er vild med brugen af få simple og gode råvarer, der både ser flot ud og samtidig smager godt.

Hvis du vælger at lave denne opskrift, så fortæl mig gerne om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og “tag” mig på Instagram med #6pm_dk.

Har du spørgsmål eller en kommentar? Så vil jeg blive glad for at høre fra dig.