Pastasalat med kylling og bacon

En gang i mellem skal det være nemt og helst lidt sundt. Så laver jeg gerne en pastasalat med de ingredienser, som vi nu har liggende. Pasta og lidt grønt er generelt meget taknemmelig og man kan komme næsten hvad som helst i salaten. Opskriften er inspireret af madenimitliv.dk, som har mange gode opskrifter på blandt andet pastasalater.

I denne salat er der kylling og bacon, som jo altid passer godt sammen. Desuden en masse grøntsager og en virkelig lækker creme fraiche dressing, som er nem og også passer til mange andre salater. På under 30 minutter har man en velsmagende og mættende ret, som alle kan lide. Lav gerne lidt ekstra til madpakken næste dag.

 

Pastasalat med kylling og bacon

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 4-500 g kyllingefilet
  • 1 pk bacon
  • 250 g pasta (penne eller skruer)
  • 1 lille ds majs
  • 8-12 cherrytomater
  • Salat (feldsalat)
  • 1 rød peber
  • 1 ds artiskokhjerter
  • 1/2 agurk
  • 1 stilk citrongræs (kan udelades)

Dressing

  • 1/2 l creme fraiche 9%
  • 2 tsk dijon sennep
  • 1 tsk hvidløgspulver (eller 1 presset fed)
  • 1/2 tsk tørret dild (eller 1 spsk friskhakket)
  • 1 tsk sukker
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Kog pasta efter anvisningerne. 
  • Steg kylling og skær den i mindre stykker. Gør det samme med baconen.
  • Skær grøntsagerne og bland det sammen med kylling og bacon.
  • Bland dressengen og smag til med salt og peber. Hæld den i salaten og bland forsigtigt.

Hvis du laver denne opskrift, så fortæl mig om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og tag mig på Instagram med #6pm_dk

GemGem

Har du spørgsmål eller en kommentar? Så vil jeg blive glad for at høre fra dig.