Kransekage

Min lillesøster har lavet denne perfekte kransekage til nytårsaften. Den er nem at lave og så smager det altså bare lidt bedre, når tingene er hjemmelavede. Desuden ser det jo mega godt ud, når den kommer ind på bordet sammen med god champagne og et par stjernekastere.

Hun prøvede først en anden opskrift, hvor dejen faldt helt sammen fordi der kom for meget æggehvide i marcipanen. I denne opskrift står der, at ikke alt æggehviden nødvendigvis skal i. Det er hemmeligheden, som giver en perfekt konsistens.

Ringene blev dyppet i lidt smeltet chokolade. Så er det nemmere at lave tårnet og det holder meget bedre. Desuden smager det bare godt med chokolade på.

Opskriften er hapset fra en af mine favorit bloggere Louisesmadblog.

Nytårs Kransekage
Forb. tid
30 min
Tilb. tid
1 t 10 min
Samlet tid
1 t 40 min
 
Ingredienser
  • 500 g marcipan
  • 125 g sukker
  • 1 ½ æggehvide
Glasur
  • 1 æggehvide
  • 150 g flormelis
  • ½ tsk hvidvinseddike
Chokolade
  • 200 g mørk chokolade
Sådan gør du
  1. Rør sukker i æggehviden. Lad det trække 30-60 minutter til sukkeret er opløst. Arbejd sukker og æg godt sammen med marcipanen.

  2. Del marcipanen mindre stykker og arbejd sukker og æg godt sammen med marcipanen. Tilsæt sukker/æg lidt af gangen og tilsæt ikke mere end der skal til, for at danne en ensartet tæt masse.

  3. Anbring kransekagemassen i en tildækket skål og sæt den i køleskabet mindst 30 minutter og gerne længere.

  4. Rul dejen ud til 2 lige store pølser, som er 60 cm lange. Skær den ene pølse ud 3 stykker på henholdsvis 15, 18 og 27 cm. Skær også den anden pølse ud i 3 stykker på henholdsvis 12, 21 og 24 cm.

  5. Der bliver et lille stykke dej i overskud - tril det til en kugle, tryk den lidt spids og gem den til toppen af kransekagen
  6. Form hver pølse til en ring, og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir. Tryk dem lidt spidse i toppen.
  7. Bag kransekagestykkerne midt i ovnen ved 200°C i 10 minutter til de er gyldne.

  8. Rør æggehvide, flormelis og hvidvinseddike sammen til en sej og fast glasur. Hæld glasuren i en sprøjtepose sprøjt så glasuren ud over de afkølede kransekagestykker i et klassisk zigzagmønster.

  9. Smelt chokoladen over et vandbad og dyp bunden af ringene heri. Lad chokoladen køle lidt, så den stadig er blød men ikke løber, inden de stables.

 

Har du spørgsmål eller en kommentar? Skriv her.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.