Vil du have en chilisauce, som den du får på shawarma pusheren på strøget, er her opskriften. Jeg har lavet den en del gange med stor succes. Successen er dog meget afhængig af mængden af chili, der kommes i. Den kan bruges til alt fra hotdogs til rullekebab og burgere. Den smager utroligt godt og det tager ingen tid at proppe ingredienserne i en blender. Til gengæld holder den stort set for evigt i køleskabet.
Opskriften er hapset fra grillguru, der har en masse gode opskrifter til grillen. Jeg har tilpasset den lidt. Bl.a. bruger jeg friske chili, så kan den anvendes med det samme. Og så er jeg tosset med den røgede smag fra chipottle.
Chilisauce til Shawarma og Kebab
Ingredienser
- 1 glas soltørrede tomater i olie
- 2 friske chilier
- 1 tsk citronsaft
- 1 tsk Garam Masala
- 1/2 tsk cayenne peber
- 1/2 tsk chipotle
- 1/2 tsk hvidløgspulver
- 1/2 tsk salt
- 2 tsk sukker
- 140 g koncentreret tomatpure
- Koldpresset rapsolie
Sådan gør du
- Blend tomaterne og chili til en ensartet masse.
- Hæld dem op i en skål og tilføj alle de andre ingredienser.
- Hæld det hele i et stort skoldet glas og hæld rapsolie over til det netop er dækket.
Noter
- 2 spsk spidskommen, hele frø
- 10 sorte peberkorn
- 1 spsk stødt kanel eller en hel kanelstang
- 1 spsk koriander, hele frø
- 8 stk kardemomme, kapsler
- 6 nelliker
- 1 laurbærblad
Andre chilisauce opskrifter
Er du mere til en god chilisauce til madlavningen, finder du en god opskrift her:
Hvis du laver denne opskrift, så fortæl mig om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og tag mig på Instagram med #6pm_dk